shopping

Dollaren er i bund, og betyder at der kan gøres gode handler, når man nu alligevel rejser til New York. Der er masser af fede butikker og gode muligheder for at købe New Yorker tøj, hvor New Yorkerne gør det.

Den lave dollarkurs gør det attraktivt at tage på shopping i f.eks. New York. Der er masser af gode butikker og vekslekursen kombineret med en generel afmatning i salg i USA generelt giver mulighed for at gøre rigtig gode handler. Det gælder især luksusvarer af de kendte mærker.

I New York ligger en stor butik med tre-stribet tøj: Adidas Original Store. Eller hvis man er til konkurrenten kan man slå et vend forbi Puma Store.

For gadget geeks er der et sikkert lyspunkt: to etager med Iphones, MacBooks og andet guf i Apple Store SOHO. Og det er vel egentligt meget passende at kigge ind når man nu er i the Big Apple?  😉

Skal du shoppe designertøj, så har Costume nogle gode forslag, eller tag et kig på nymag.com, hvor de viser deres egen Top 25 over steder at shoppe i New York

Flere af de store varehuse har ofte helt sindsyge rabatter, og oveni dem kan man nogen steder få en ekstra rabat som udlænding. Men man kan dog ikke hente så store beparelser hjem, at det kan begrunde selve rejsen – så langt nede er dollaren trods alt ikke endnu!  🙂

Desudene er det vigtigt at have i baghovedet, at der ligger nogen begrænsninger på, hvor meget man må have med hjem.

For det første er der bagagevægten. Flyselskaberne tager sig godt betalt for overvægt og generelt gælder det, at jo billigere billetten har været, desto dyrere er det at lave ændringer, som for eksempel at have mere bagage med. Og så kan den besparelse hurtigt forsvinde.

For det andet er der toldreglerne: Du må hjemtage indkøbte varer til en samlet værdi af 2250 3250 DKK. Har du mere, skal der svares told af det. Se mere om toldreglerne hos SKAT.

Similar Posts