New York kan virke overvældende på sanserne, der er mange menesker og bygningerne er skyhøje. Men lad det ikke holde dig nede, for byen har så meget at byde på. Kast dig ud i oplevelserne og få en fantastisk ferie i New York.
1. Gå en tur
Glem dine fordomme om New York som en farlig by, den holder ikke mere. Der er selvfølgelig stadig bydele, hvor man skal undlade at gå alene efter mørkets frembrud – men det er der i alle større byer.
Tag traveskoene på, og oplev det hele fra jordhøjde. Mærk byens pulserende rytme, både dag og nat, for du finder det ikke andre steder.
Spørg eventuelt i receptionen, om der er mulighed for guidede ture fra et sted i nærheden. Så er du sikker på ikke at fare vild, eller pludselig stå i kvarter, hvor du ikke har lyst til at være. Eller kast dig ud i det og tag en tur “on the wild side”!
2. Få dig en greeter
Organisationen Big Apple Greeter består af en mængde mennesker, der frivilligt stiller deres tid og lokalkendskab til rådighed for turister og besøgende i New York. De har boet i New York i en årrække og flere er endda “indfødte”, og bruger gerne deres fritid på at vise storbyen set fra indbyggernes side. Her der mulighed for at få et helt unikt indblik i denne by.
Det kan anbefales at tage kontakt i god tid, så der er mulighed for at få afstemt forventningerne. Enkelte brugere har udtrykt utilfredshed med oplevelsen, men det har primært været fordi de havde forventet en professionel guide – det er det altså ikke! Greeters er helt almindelige mennesker, der bare er stolte af deres by og brænder fr vise dens inderste sjæl.
http://www.bigapplegreeter.org/
3. Gå en tur i højden
Har du fået nok af det hektiske by liv, så tag en gåtur i High Line Park. Parken er bygget på fundamentet til en jernbanen hævet højt over gadeniveau. Der er god mulighed for at sidde og slikke sol, læse en bog eller bare daske lidt omkring og nyde det. Der sker mange ting i området, så der er gode muligheden for at rende ind i performance art eller lignende.
4. Tag en bustur
Som altid vil jeg anbefale at tage en tur med de meget turistede dobbeltdækkere. Kvaliteten af guiden undervejs kan være meget forskellig; nogen er bare indtalt på forhånd og så kan man høre dem i hovedtelefoner undervejs, men andre har levende guider med og de kan være en stor oplevelse, når de fortæller om byen med personlig indlevelse!
Under alle omstændigheder får man et langt bedre indtryk af byens størrelse og placeringen af de forskellige steder i forhold til hinanden. Så kan man senere udvælge relevante steder, som man vil se – og så tage med subway rundt. For den skal man da også opleve!
5. Cykeltur i Central Park
Tag til Columbus Circle (59 Street og Broadway) og lej en cykel. Så kan du nyde den skønne natur, mens du cykler rundt på den 10 km lange asfalterede sti. Husk at cykle imod uret, ellers bliver du nemt ret upopulær.
Stå af cyklen undervejs og gå lidt væk fra turen og ny den afslappede stemning. Du kan også undervejs ny mindelunden for John Lennon og sågar en statue af H C Andersen.
Man kan også leje en robåd og tage sig en lille sejltur ud på en af de kunstige søer.